Sport, sundhed og velvære for hele familien, udbudt af lokale aktører i hele Hornbæk.

UGE31 er en uge fyldt med gratis aktiviteter for hele familien, udbudt af lokale aktører i hele Hornbæk.

UGE31 har de sidste 10 år været en vigtig del af Hornbæks DNA, med 1500-2000 deltagere årligt Hver dag i løbet af ugen byder på en række af aktiviteter med professionelle instruktører inden for bl.a. fitness, tennis, fodbold, yoga, dans og løb. Hold dig opdateret her på hjemmesiden eller på UGE31 Facebook.

Noget for enhver smag og aldersgruppe.

UGE 31 henvender sig til alle. Både børnefamilier og singler, unge såvel som seniorer. Alle aktiviteter i de smukke rammer, som Hornbæk har at byde på.

Så tag yogamåtten med på stranden, danse-trinene med på molen eller løbeskoene med i skoven, og gør ferieoplevelsen både sund og sjov. De fleste begivenheder møder man bare op til. Enkelte begivenheder kræver tilmelding, som vi fremgå af beskrivelsen.

Den korte historie bag

UGE 31 blev søsat i 2013 i et samarbejde mellem Hornbæk Turistforening, lokale borgere og VisitNordsjælland, som led i et EU-støttet projekt, med formålet om at genskabe fortællingen om den klassiske badeby.
I 2020 videregav Hornbæk Turistforening projektfanen til Hornbæk Fitness, som nu administrerer og sponsorerer UGE31, sammen med de deltagende aktører fra lokalområdet.